Jeg har været her før, og jeg ved hvad vi to har. Det er helt unikt. Jeg har lært mig selv at fortiden ikke har nogle særlig stor betydning mere. Selvfølgelig ønsker vi alle at lave vores fortid om, men hvis jeg nu fik muligheden tvivler jeg faktisk på at jeg ville. Fordi hvem ville jeg være, uden at det jeg har været igennem? Godt, som ondt. Jeg ville ikke være Mathilde Nørskov Thomsen, som i kender hende. Jeg føler ingen trang til at græde mere. Jeg føler mig lykkelig igen. Det er den bedste følelse i hele verden, og ville ønske jeg altid ville have det sådan her, men jeg skal ned, før jeg kan komme op. Jeg er begyndt og forstå hvad meningen med livet er. Det er ikke, at man sidder derhjemme og lever i en lille perfekt verden. Man skal ud og opleve verden. Har sådan lyst til at skrige. Jeg er så glad, at jeg slet ikke selv forstår det. Idag har været en dejlig dag - ligesom jeg sagde til mig selv i spejlet inden jeg gik ned til bussen idag ;-). Her er der ingen der kan rør mig. Jeg er færdig med alle de løgne der sker rundt omkring - jeg vil leve livet, som jeg har lyst til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar