Det kræver så meget

Der sker så meget i tiden. Nyt arbejde, en masse eksamer, snart ferie... og så er der lige drengene.

Har skrevet meget med en her på det sidste, men det var bare som om det ikke sagde 'klik'.

Det har det sådan set ikke gjort siden Mikkel. Hold fast, den dreng har gjort et eller andet sygt ved mig. Det er snart 1 år siden vi slog op, og synes stadigvæk han er det mest fantastiske jeg har mødt. Kan vel ligeså godt indse at han aldrig vil kunne erstattes, men det kan ens første kæreste vel aldrig? :-)

Det er så underligt ensomt at vågne op alene i min seng alene. Har endnu ikke vænnet mig til det. 

Må heller slutte nu, inden i bliver søvnige af alt mit skriveri.

//Mathilde.