Jeg er slet ikke i tvivl om, at du ved hvem du er. Et eller andet sted har jeg ikke noget godt at sige om dig. Du har været et svin overfor mig, fra dag 1. Forstår ikke jeg har ville udsætte mig selv for al den smerte. Det er jo ikke kun psykisk du har såret mig. Fysik har du også. Hver gang vi var de samme steder slog du mig. Jeg skulle altid lige have en lammer, eller en flaske i hovedet eller et legetøjsvær i ryggen. Jeg forstår ikke hvorfor du gjorde alle de ting mod mig. I starten troede jeg bare, det var fordi du godt kunne lide mig, og prøvede at fange min opmærksomhed på den måde, men du var ikke vild med mig, du følte åbenbart en trang til at gør mig ondt. Jeg har svært ved at tilgive dig. Pga. har mine forhold været lort, fordi vi to havde noget. Du var åbenbart ikke vild med mig, men vi var alligevel sammen. Du var led og ond ved mig, så troede det var sådan, et forhold skulle være. Du var min første kærlighed, og også den værste. Ingen har behandlet mig ligesom du har. Jeg sidder her med en knude i maven og føler min hals snøre sig sammen. Du burde virkelig sige undskyld, selvom jeg aldrig tror det kommer til at ske. Du har sagt undskyld før, men du har ikke ment det en skid. Jeg bliver så vred på dig. Måden du bare udnyttede mig, og knuste mig. Hele min hverdag drejede sig om dig på trods af at du var en kæmpe nar overfor mig. Føler mig så lille og sårbar når jeg møder dig. Du siger ikke engang hej hvis der er andre. Du har altid været flov over mig. Jeg fortjener en der elsker mig, en der ikke er flov over at følges med mig. En der tør kysse mig offentligt. Du er en vatpik. Sidst jeg kaldte dig det, sparkede du til mine ben så jeg besvimede pga. jeg landede på nakken. Jeg fik hjernerystelse og måtte til læge pga. jeg havde så mange smerte i nakken. Håber du havde en rigtig grim smag i munden bagefter. Jeg gider ikke se på dig mere, gider ikke have noget med dig at gøre. Jeg har spildt så meget tid på dig, det skal være slut nu.
//Mathilde..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar