Du var min bedre halvdel. Vi har kendt hinanden hele livet. Vi var barndomskærester. Hånden på hjertet havde jeg altid troet at du skulle være den første gang. Vi var tit sammen, havde de vildeste vandkrige. Jeg savner vores venskab. I 7klasse var vi uadskillige. Kan slet ikke forstå at det hele stoppede. At vi kunne vokse sådan fra hinanden. Vi skal alle sammen videre i livet, men havde troet du skulle være en ven for livet. Måske nu når du kommer hjem fra efterskole, ændre det sig. Sidst jeg så dig var d. 21 april til Sørens 18års. Jeg var så glad for at se dig! Fik en knude i hjertet, fordi jeg bare havde savnet dig så meget. Du er en ven i verdens klasse. Håber du er klar over hvor stor en betydning du har for mig. Har fået at vide du er super lykkelig, og det er bare den bedste nyhed at få. En dag kommer jeg altså ud og besøger dig. Vi har sovet i telt sammen, du har lukket mig inde i et hundehus, du har fået din hund til at jagte mig rundt, kun fordi du vidste hvor pisse bange jeg er for den! Du har altid været ved min side. Jeg elsker dig ubetinget, Frederik.
//Mathilde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar