dag 19 - den person der plager mit hoved mest.

Jeg husker hvert et sekund med dig. Hvordan vores hænder flettede så fint sammen. Hvordan dine læber passede identisk til mine. Hver dag strejfer du mit tankespind, og hele min krop giver et underligt gys. Du er blot én centimeter på mit målebånd, hvordan kan din betydning for mig være blevet så stor med tiden? Jeg gider ikke skrive et længere brev end dette, fordi jeg ved du ikke læser det. Du tænker kun på dig selv, ingen andre. Dit liv før alle andres. Men alligevel elsker jeg dig, selvom jeg ikke burde..

//Mathilde.