Ødelagt

Jeg har det hele. Kan ikke sætte fingeren på, hvad jeg mangler, men alligevel sidder jeg her på badeværelsegulvet, med røde øjne og tårende trillende ned af mine kinder. Det skulle havde været alle tiders dag. Vågnede op med verdens dejligste dreng ved min side og om aftnen stod den på julefrokost med mit arbejde. 

Jeg fik en god snak med en af mine bedste veninder, og jeg var total glad, men det ændres hurtigt.

Lige pludselig ude til julefrokost, skulle jeg bare hjem. Kæmpede med at holde tårene tilbage. Havde kun lyst til at lægge mig ned og tudbrøle. Jeg ved ikke hvad der er galt, det hele slå bare klik i hovedet på mig. Jeg har aldrig grædt så meget, uden at vide hvorfor. Har lyst til at gå en lang tur, men tør jeg ikke give mig selv lov til. Jeg er knust, uden grund...

Mit OCD er ikke på min side lige p.t. og det er pga. det begynder at blive mørkt. Jeg har det ikke skidt på samme måde som jeg plejer. Det er som om, der er en, der har taget alt selvtilliden ud af mig og brændt den. Føler mig så lille og skrøbelig. Ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Lægger og vrider mig på gulvet af smerter. Har aldrig oplevet noget lignende, aldrig.. Det gør ondt helt inde i knoglerne på mig og føler mig utrøstelig. 

Tørre mine øjne og prøver at tage mig sammen , men jeg er helt færdig, knust, ødelagt. Føler mig ikke værdsat eller betydningsfuld. Ønsker mig bare væk til paradis..