10. december 2012

Jul

Der er sket så mange ting på det seneste. Jeg har det godt, men alligevel er der noget der holder mig tilbage. Siden julen 2009, har jeg haft det svært ved jul og nytår. Hvis du spurgte mig dengang, var det den bedste tid i mit liv, men nu er det den værste tid jeg har oplevet.

Det var de sidste dage inden jeg blev syg for alvor. Jeg havde en sød kæreste og husker stadigvæk hvert et sekund og følelsen i maven. Skolen startede igen og jeg svævede på en klam lyserød sky. Jeg har altid hadet det udtryk, men det var virkelig sådan jeg havde det. En dag faldt hele min verden sammen...

Min far havde haft fødselsdag, så det har været den 12 januar '10, mit liv ændres for altid. Havde troet at 2010 ville blive det bedste år for mig og jeg glædede mig til hvad der skulle ske. Men mine drømme endte bragt og jeg levede ikke rigtig de næste 6 måneder. På papiret stod der: OCD. Jeg husker den dag, jeg fik at vide, de havde fundet ud af hvad der var galt med mig. Jeg var blevet testet for alt der overhovedet findes. De havde sendt min journal til nogle eksperter, fordi ingen vidste hvad der var galt.

Jeg sidder der i den blå stol, ser på min psykologs ur og venter bare på at tiden ville gå i stå. En ung overlæge, med de fedeste NIKE sko jeg nogensinde har set, trådt ind af døren. De havde snakket med mine forældre uden jeg vidste det og var blevet enige om, at jeg ikke kunne klare det her selv. Jeg skulle have anti-depressiv, fordi mine tvangstanker var så slemme. Jeg ville ikke findes mere. Jeg græd i uendelighed og jeg skulle have tjekket mit hjerte og alt muligt. Jeg lå bare der på briksen og følte mig værdiløs.

Jeg fik min recept og til at starte med nægtede jeg at tage pillerne. Jeg ville ikke være hende. Idag har jeg et meget fint forhold til mine piller og er ikke længere flov over at tage dem. Det er en del af mig.

Alt dette skete efter jul og nytår. Jeg var så evig lykkelig i juleferien og pludselig vendte mit liv sig til det.

Caroline - fanget i et eventyr, vil for altid minde mig om denne her tid. Når jeg hører den, får jeg en kæmpe knude i min mave. Jeg sang den juleaften til dig.......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar